Ryttermærkeuddannelsen er Dansk Ride Forbunds sikkerheds- og grunduddannelse, som rideklubber kan udbyde til ryttere. Uddannelsen lærer rytteren, at sikkerheden altid skal komme først, og den bør derfor være en naturlig del af alle rytteres uddannelse.
I Fanø Rideklub er ryttermærkeuddannelsen en gratis del af klubbens elevskole.
Ryttermærkerne består nu af tre niveauer:
I ryttermærkerne gennemgåes en række praktiske færdigheder og teoretiske temaer, der gennem de tre niveauer gradvist udbygges og nuanceres i takt med elevens alder og træningsniveau.
De tre niveauer giver basisviden, der klæder eleven på til at omgås, forstå og pleje heste både fra jorden og i ridningen på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.
Emnerne/temaerne er (alle emner indgår ikke i alle ryttermærker/niveauer):
Ryttermærkerne skal tages i kontinuerlig rækkefølge, og hvert enkelt ryttermærke afsluttes med den tilhørende ryttermærkeprøve. Den tages online efter indstilling fra din underviser i klubben.
I indkøringsfasen vil alle klubbens elevryttere starte med ryttermærke 1, uanset om man er begynder eller øvet. Herefter fortsættes til de efterfølgende ryttermærker.
Det er ikke et krav at tage selve prøven, men vi anbefaler at de tages, da det er en god indikation for, om teorien er forstået.
Ved hvert bestået ryttermærke modtager man et diplom samt en ryttermærkenål, der kan sættes på ride- og/eller stævnetøjet.
En del af undervisningen bliver lagt ind i elevrytternes vanlige undervisning. Derudover vil der blive afholdt enkelte gange med teoriundervisning for hvert ryttermærke.
Teoriundervisningen er nyttig viden og et krav, hvis man ønsker at tage prøven.
For at kunne gå til ryttermærkeprøve er det vigtigt, at du har oprettet en Go!-profil og har Fanø Rideklub som foretrukken rideklub. Når du har oprettet en profil, sender du en mail til: bestyrelsenfanorideklub@gmail.com med dit nummer og beder om at få bestilt en ryttermærkeprøve. DRF anbefaler, at du har oprettet din profil min. 7 dage før du skal til prøve. Det er muligt at få hjælp til oprettelse på Go! ved behov. Man kan læse materialet på Go, prøverne er gratis og man kan ikke dumpe.
Når du har bestået prøven, vil du få et badge på din Go!-profil, så alle kan se, at du har bestået ryttermærket.
Nærmere information med datoer for teoriundervisning og tilmelding kommer på hjemmesiden.
Du kan læse mere om DRFs ryttermærker her.